Medlemsudvalget 2016/2017:

Bente Bendtsen – bentebendtsen@mail.dk

Elsa Terp

Gunweig Henriksen

Rikke Jensen

Vibeke Tejlmand Carlsson

Sådan bliver du medlem

Er du interesseret i at blive medlem, så send en mail til medlemsudvalgets formand Bente Bendtsen, og en fra udvalget kontakter dig. Første skridt er herefter, at du vil blive inviteret til et intromøde og deltage som gæst på et medlemsmøde eller to, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Herefter vil du sammen med medlemsudvalget aftale dit medlemskab. Du vil få en mentor – et af klubmedlemmerne – i det første ½ år af dit medlemsskab, som vil sørge for, at du bliver introduceret i klubben og udvalgsarbejdet, og som du kan spørge til råds.

12 trin, der sikrer dig maksimalt udbytte ud af at være medlem af Zonta:

  1. Deltag i så mange møder som muligt, det giver en følelse af at høre til. Deltag også i lands- og distriktsmøder og om muligt i Convention, så du forstår hvad Zonta er.
  2. Læs klubbens vedtægter og spørg om det, du ikke forstår.
  3. Kom frem med dine ideer. Hører du et godt foredrag, så forslå det som mødeemne. Møder du en spændende kvinde, så forslå hende som nyt medlem. Hører du om et relevant behov/problem, så foreslå det som serviceprojekt.
  4. Lyt til informationer etc. – de er bestemt for dig.
  5. Sig ikke nej til en opgave, fordi du tror, du ikke kan. Du vil vokse med opgaven. Jo mere vi gør, des bedre føles det.
  6. Gør det nu. Det tager ikke kortere tid, fordi du venter. Vi stoler på dig, og vi har jo alle travlt.
  7. Del ud af dine evner og ekspertise. Vær ikke beskeden. Vi ved jo ikke, hvad du kan, hvis du ikke fortæller os det.
  8. Tag dig af nye medlemmer og gæster.
  9. Læs Newsletters, meddelelser, klubindkaldelser, the Zontian etc. Jo mere du ved, des sjovere bliver det.
  10. Som medlem af Zonta er du ikke kun medlem af din egen klub, men af hele Zonta International. Vær aktiv. Besøg andre Zonta klubber, når du rejser. Klubformanden har en international adressebog, og alle medlemmer kan også ses på zonta.org, når du er medlem.
  11. Kommunikér med andre. God kommunikation betyder teamwork. Meld altid tilbage, hvis du har påtaget dig en opgave.
  12. Vær loyal. Der vil komme et tidspunkt, hvor dín klub har en formand eller et bestyrelsesmedlem, hvis ideer eller personlighed, du ikke synes om. Vær tålmodig og loyal.