Mystiske navne og gevækster!

06.05.2026

Enoki, shitake og kejserhatte – hvad der gemmer sig bag disse – for nogle- fremmedartige navne blev medlemmerne af Zonta Næstved klogere på, da vi besøgte svampevirksomheden Enoki A/S på klubbens majmøde. Medlem af Zonta Næstved, Dorte Hansen, og hendes mand dyrker ovennævnte svampe som en af de få producenter i Danmark. Svampene vokser i små vækstkrukker, som indeholder savsmuld og gennemgår en længere tilblivelsesproces med både varme, kulde og luftfugtighed. En kompliceret proces, som tager ca. 8 uger; afhængig af hvilken type svamp det drejer sig om. Svampene, som stammer fra Østasien, er meget populære og sælges i de fleste større supermarkeder. Således klogere på en en særpræget produktion sluttede mødet med hyggeligt samvær i privaten. Tak til Dorte og hendes mand for at fortælle om deres virksomhed og åbne deres hjem.

Zonta Næstved